EvaC-Art

EvaC-Art

Eva Cecilie, med kunstnernavent Eva C, er autodidakt kunstner og har igennem mange år arbejdet med collageart på hobbyplan.
I 2014 gjorde hun alvor af sin hobby ved at begynde at udstille og sælge sine værker.
Sidenhen har hun for alvor fundet ind til sit kunstneriske DNA, og arbejder nu professionelt med kunsten.

Ideerne til hendes værker henter hun i gamle bøger og blade samt gammelt papirklip og broderi. 
Hendes afdøde mormors sirlige håndarbejde har især inspireret hende til at arbejde med broderi. Hendes mormor mestrede detaljens kunst til UG, og detaljer er nu også blevet en vigtig del af Eva C's kunstneriske virke.

evaC-art er SLOW-art.

At brodere, skære ud og skabe mønstre tager tid. Og det er netop meningen. Med kunsten gør Eva C nemlig op med den flygtige hverdag præget af effektivitet, hastighed og tidsoptimering. I stedet søger hun fordybelse, nærvær og ro i det detaljerige broderi og papirklip.

Beklager, der er på nuværende tidspunkt ikke nogle produkter i denne kollektion