PrettyUgly

PrettyUgly

Karina Munch er designeren bag smykkemærket PrettyUgly.
Hun er oprindeligt uddannet indenfor beklædning og design, men har altid haft stor interesse for accessories og smykker.

Navnet er inspireret af Karina’s franske bulldog:
“Han er måske ikke så køn, nogle vil ligefrem kalde ham grim... men jeg synes han er smuk. For mig er spændingsfeltet imellem hvad der opfattes som smukt og grimt et interessant sted at få sin inspiration fra. Det er dér det unikke findes.”

Karina er også uddannet indenfor produktion og sourcing af materialer.
Dette er en af grundstenene i hendes virksomhed.
Hun er vild med at finde materialer som ikke umiddelbart er tiltænkt smykker og kan det gå i hendes laserskærer, så kan det også formgives til et smykke.
Hun kombinerer bl.a. forskellige typer af akryl, træ og metaller og resultatet er smykker som det er meningen at man ligger mærke til.