Vinterbaderklubben
Vinterbaderklubben er en serie håndlavede vægmasker i stentøj af keramiker Mathilde Lyngø Nielsen, også kendt som Melgumbas. Hver maske har sin egen personlighed, sit eget udtryk og sin egen historie. Serien er inspireret af de mennesker, vi møder gennem livet – de skæve, sjove, eftertænksomme og modige karakterer, som gør verden mere interessant.
For Mathilde er maskerne en vedvarende kilde til fascination. Nye ansigter og personligheder bliver ved med at dukke op i hendes tanker, og når de gør, må de have liv i leret. Derfor vokser Vinterbaderklubben hele tiden med nye medlemmer, hver med deres særlige udtryk og fortælling. Der findes ikke to der er ens.
Maskerne er skabt til at hænge på væggen og kan placeres både inde og ude. Da de er håndlavet i keramik, bør de dog beskyttes mod frost.
Om kunstneren
Bag Melgumbas står keramiker Mathilde Lyngø Nielsen, som skaber sine værker fra sit værksted i Hinnerup nord for Aarhus. Hun har arbejdet med ler siden begyndelsen af 00’erne og er kendt for sine figurer, masker og vaser med stærke menneskelige udtryk. Hendes værker balancerer mellem det poetiske og det humoristiske og er ofte præget af en kærlig karikatur, hvor personlighed og følelse er vigtigere end perfektion.
Hvis du vil købe denne, bedes du kontakte os på mail mail@dzoo.dk
Sofaborde:
Normal produktionstid på sofaborde: op til 4 uger.
Fragt på sofaborde koster 250,-
Spiseborde:
Normal produktionstid på spiseborde: op til 8 uger.
Dit spisebord kan afhentes i butikken, når du får besked om at bordet er færdigt.
Eventuel levering af spiseborde skal aftales med os. Pris afhænger af hvor du bor, så kontakt os på boennen@dzoo.dk eller tlf. 2424 7362.
Du kan også selv bestille fragt via et eksternt fragtfirma - vi hjælper gerne ved afhentning.
Tilføje produkt til din kurv