Designer Zoo FAQ's
Butik & Åbningstider
Vi har butik på Vesterbrogade 137, 1620 København V.
Mandag - Fredag: 10:00 - 17.30
Lørdag: 10:00 - 15:00
Søndag: Lukket
Helligdage: Lukket
Kontakt os på:
Telefon: +45 5151 5482
Mail: mail@dzoo.dk
Min Ordre
Ved køb af varer på designerzoo.dk skal du udfylde dine personlige informationer så som navn, adresse og betalingsinformationer. Når betalingen er godkendt, vil du modtage en ordrebekræftelse fra os. Når varen bliver sendt til dig, modtager du en leveringsbekræftelse om at produktet er sendt, hvori der også står et trackingnummer.
Hvis du har yderligere spørgsmål så kontakt da venligst kundeservice på mail@dzoo.dk.
Hos Designer Zoo bestræber os på at afsende dine bestillinger så hurtigt som muligt. Hvis leverancen af en eller anden grund vil tage længere tid, vil du blive kontaktet via e-mail eller telefon.
Generelt afsender vi varer bestilt før kl. 14, samme dag. Skulle der mod forventning være en vare der er udsolgt eller vi skal skaffe den hjem, vil du selvfølgelig modtage besked herom.
Vi benytter udelukkende Post NordDanmark til fragt. Du kan i vores check-out bestille varer til afhentning i en pakkeboks eller et posthus nær dig, eller leveret til din adresse.
Retningslinjer for leveringstider: Danmark: 1-3 hverdage. Norden: ca. 1-6 hverdage. Europa: ca. 2-5 hverdage.
Ved køb af borde, se afsnittet om køb af borde længere nede.
** Fri fragt gælder ikke ved køb af borde. **
Hvis din pakke udebliver eller du bliver utålmodig, så kontakt os på kundeservice på mail@dzoo.dk. Husk at finde dit ordrenummer frem. Så finder vi et trackingnummer på din pakke.
Du kan annullere din ordre til enhver tid hvis dine varer ikke allerede er afsendt. For at annullere din ordre send en e-mail til mail@dzoo.dk med dit navn og ordrenummer. Hvis varerne er blevet afsendt, så følg returvejledningen som beskrevet nedenfor.
Priser, Betaling & Gavekort
Hos Designerzoo.dk kan du betale med betalingskortene: Dankort, Mastercard, VISA og Visa Electron.
Der vil først blive trukket penge fra betalingskortet, når varen afsendes. Alle priser hos designerzoo.dk er angivet i DKK og er inklusive 25% moms, medmindre varen er til et ikke EU land.
Priserne på Designerzoo.dk matcher prisen i vores butik.
Vi forbeholder os ret til uden varsel at ændre prisen på produkter på webshoppen, da der kan være sket en tastefejl i produktoprettelsen. Har du allerede gennemført et køb, bliver prisen ikke ændret.
Det er muligt at anvende gavekortet som betalingsmiddel på Designerzoo.dk eller i vores fysiske butik. Du kan købe et gavekort pakket flot ind i vores fysiske butik eller på Designerzoo.dk. Gavekortet er en pdf-fil, og det sendes ikke fysisk.
Gavekortet skal indløses indenfor 3 år efter udstedelsesdatoen. Det er muligt at bruge noget af gavekortet og gemme resten til senere brug. Bruger du kun noget af gavekortet, vil du få tilsendt et tilgodehavende på mail.
Fragt & Retur
Vi sender alle varer som pakkepost, det gør det muligt at spore pakken, hvis der skulle opstå problemer. Varerne er forsikrede under forsendelsen og ved modtagelse bedes du kontrollere pakkens indhold.
Er pakken og/eller indholdet beskadiget, når du modtager det, bedes du anmelde det til den valgte udbyder hurtigst muligt efter modtagelsen og returnere varen til os.
Vi pakker altid varerne sikkert ind, så risikoen for fragtskader minimeres. Hos Designer Zoo genbruger vi, hvor vi kan. Derfor bruger vi nogle gange genbrugskasser, når vi sender pakker.
Ved køb af borde, se afsnittet om køb af borde længere nede.
DANMARK
Designerzoo.dk leverer med Post NordDanmark, der tillægges et fragtgebyr fra 45,00 DKK til dækning af forsendelsesomkostninger. Ved køb for over 500 DKK leveres der fragtfrit (eksl. Grønland og Færøerne). Du kan også vælge af afhente i vores butik i København på Vesterbrogade 137, fragtfrit. *fri fragt gælder til pakkeboks i Danmark og omfatter ikke forsendelse af borde.
UDLANDET
Designerzoo.dk sender som udgangspunkt ikke produkter til udlandet. Kontakt mail@dzoo.dk inden bestilling hvis du er interesseret i få fragt til udlandet, så ser vi om det kan lade sig gøre.
Ved køb af borde, se afsnittet om køb af borde længere nede.
Reklamationer foregår efter købelovens regler. Det betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden 24 måneder efter købet.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Dette gælder dog ikke fejl, skader eller slitage som skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid.
Ved reklamation, fejl og mangler eller ved udeblevne leverancer kontakt venligst kundeservice på mail@dzoo.dk.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en e-mail til mail@dzoo.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen.
Varen bedes sendt til: Designer Zoo, Vesterbrogade 137,1620 Købenavn V Husk at vedlægge ordrenr. og navn i pakken.
Vi tilbagebetaler kun til det kreditkort som varerne er blevet købt med.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Varer købt i vores butik i København kan returneres i op til 14 dage til anden varen eller tilgodebevis, pengene gives ikke retur.
Ved køb af borde, se afsnittet om køb af borde længere nede.
Hvis du har modtaget en gave, der er købt på designerzoo.dk og ønsker at returnere varen, gælder standard returregler – se punktet ”RETURRET” i vores handelsbetingelser.
Du kan også ombytte til en anden vare eller få et tilgodebevis.
Pengene kan desværre ikke refunderes til andre kreditkort end det, der har betalt gaven.
Varer købt i vores butikker i København, kan returneres i op til 14 dage til anden varen eller tilgode.
Køb af borde
Vi har intet lager af bønner, derfor er produktionstiden omkring 4 uger på sofaborde og 8 uger på spiseborde.
Alle bestilte bønneborde produceres først, når ordren indløber til vores værksted.
Bemærk: Ved produktionstid forstås, at det er den dato hvor varen står færdigproduceret på vores værksted og er klar til afsendelse. Til denne dato tillægges det antal dage, som fragtfirmaet eller Post Nord , ifølge aftale med dig, bruger på at levere varen.
Se mere under Leverings- og handelsbetingelser.
Så snart din ordre er færdiggjort og bordene står klar, bliver du kontaktet af bønneværkstedet. Hvis der er gået mere end 4 uger fra din bestilling, kan du kontakte værkstedet på 2424 7362, så finder vi ud af årsagen til forsinkelsen.
Har du bestilt levering af din ordre, bliver den håndteret af Post Nord. Leveringen tager normalt 1-3 arbejdsdage.
Leveringstid må ikke forveksles med produktionstiden.
Vi laver alle spiseborde på bestilling.
Produktion
Der er normalt op til 4 ugers produktionstid på sofabordene.
Der er normalt op til 8 ugers produktionstid på spisebordene.
Dit bord kan afhentes i butikken, når du får besked om at bordet er færdigt.
Levering af borde
Sofaborde op til 120cm i længden kan sendes – fragt koster 345,-
Spiseborde kan eventuelt leveres, men det skal aftales med os. Pris afhænger af hvor du bor, så kontakt os på boennen@dzoo.dk eller tlf. 2424 7362.
Du kan også selv bestille fragt via et eksternt fragtfirma – vi hjælper gerne ved afhentning.
Når du gennemfører en ordre med afhentning, står bordene i vores butik i København. Du kan hente dine borde, efter du er blevet kontaktet og har fået bekræftet, at din ordre er færdig.
Afhentningssted:
Designer Zoo
Vesterbrogade 137
1620 København V
Tlf.nr.: 2424 7362
Vores store udvalg af farver kan til tider virke overvældende og derfor anbefaler vi altid en tur forbi vores butik i København. Her kan du se de nøjagtige farver og materialer vi bruger og blive guidet på vej mod det endelige valg. Har du ikke mulighed for at komme forbi, men ved, hvilke farver du er interesseret i og gerne vil se farven, inden du bestiller, kan vi sende farveprøver til dig. Bestil farveprøver her
Eller skriv en mail til boennen@dzoo.dk med de ønskede farver, så finder vi dem frem og sender dem med posten hurtigst muligt.
OBS: Farverne på din computerskærm kan afvige fra farverne på bordene.
Se mere om vedligehold her Vedligehold dit bønnebord
Laminat: Ved daglig rengøring er en opvredet klud med sulfo alt der skal til, for at holde et pænt bønnebord. Sørg dog for at få vasket eventuelle sæberester af med en fugtig klud.
Hvis bordet er særligt snavset, kan almindelig glasrens gøre arbejdet færdigt.
Linoleum: Daglig rengøring af Linoleum foretages med en fugtig klud med et neutralt rengøringsmiddel, eller med et linoleumsplejeprodukt fx. mærket Monel. Spilte væsker tørres op med det samme med en fugtig klud.
Massive træborde: Den daglige rengøring klares med en hårdt opvredet klud. Ved brug sker der en naturlig afvaskning af olien, derfor anbefaler vi, at behandle bordet efter behov. Vi anbefaler at bruge en rustikolie til bordplader og følge anvisningerne på produktet.
Se mere om vedligehold her Vedligehold dit bønnebord
Hvis uheldet er ude og der er kommet en skade på dit bønnebord, kan du kontakte bønnebordsværkstedet på 2424 7362.
Et opkald i forvejen er værdsat, hvis bordet ikke afleveres i værkstedets åbningstid (10-16).
Ellers tager vi kontakt til dig, når vi har vurderet skaden.
Har du modtaget en beskadiget bønne med posten, skal du kontakte bønnebordsværkstedet hurtigst muligt på 2424 7362.
Hvis det er en fejl fra vores side, laver vi omgående et nyt bord. Modtager du en pakke, hvor indpakningen er synligt beskadiget, skal du afvise den, så vi får den retur. Hvis det er tilfældet, at bordet er kommet noget til under forsendelsen, starter værkstedet en ny produktion af dit bord op med det samme.
Har du modtaget en pakke uden synlige skader af indpakningen og der alligevel er en skade på bordet, skal det anmeldes hos Post Nord inden for to dage.
Vi sender med glæde sofaborde ud til hele verden. Hvis du ønsker at få tilsendt sofaborde til en adresse uden for Danmark, så skriv en mail til boennen@dzoo.dk.
Spiseborde og skriveborde sendes ikke, du skal derfor selv arrangere fragten heraf.
Prisen starter fra 800 kr. på forsendelser til Europa og kun for sofaborde (ikke spiseborde) op til 120cm i længden. Ved forespørgsler på forsendelser uden for Europa bedes du sende en mail til boennen@dzoo.dk
We are happy to ship small tables abroad! If you have any international inquiries please send us an email at boennen@dzoo.dk. For now, our web shop is not set up for international credit cards but we do accept orders paid through bank transfer. We do not ship dinnertables, but you can arrange shipping, on your own.
Shipping within Europe starts from DKK 800 and only for sofa tables up to 120cm in lenght. For shipping rates for the rest of the world contact us at boennen@dzoo.dk.
Matcher dit gamle bønnebord ikke den nye farve i stuen, på sofaen eller har du brug for mere bordplads? Så kan bønnebordsværkstedet klare det meste. Værkstedet skifter farve, højde, ben og monterer også gerne en ny hylde på dit gamle bønnebord.
Ring til værkstedet på 2424 7362 med dine ønsker om fornyelse af din bønne, så sørger vi for at være parat, når du indleverer dit bord.
Et opkald gør, at værkstedet kan være hurtigere til at opfylde dine ønsker og nedsætte produktionstiden.
Laminat: Laminat er den klassiske bønnebords-overflade der fås i et væld af flottefarver. Med Laminat får du en stærk og praktisk finisher kan holde til at blive brugt i mange år. Vi anbefaler ofte laminat til børnefamilierne, da det er den mest slidstærke overflade.
Linoleum: Med Linoleum får du et smukt, 100% naturligt og elegant materiale. Det har en mat overflade der er varm og behagelig at røre ved.
Massiv træ: Vores træborde fås i massiv valnød og massiv eg.
Da det er naturmateriale, vil der forekomme variation i struktur og farve.
Når du bestiller giver du os dine personoplysninger og dine konto oplysninger. Når din ordre er færdigproduceret og klar til afsendelse trækker vi pengene fra din konto.
Som en del af vores bordssortiment har vi også skriveborde. Vi har tre forskellige størrelser
1) Stor bønne ca. 100x70cm
2) X-stor bønne ca. 120x80cm
3) XX-stor bønne ca. 140x93cm (Sendes ikke).
Alle skrivebordene er 72 cm høje. Der er tre slags ben; sortlakerede stålben, sortbejdset- og naturfarvet eg.
Vi producerer også spiseborde. Kom ind i vores butik og se et lille udvalg og snak med vores personale om de mange muligheder.
Vi ønsker at være mere miljøvenlig ved at minimere vores CO2-uslip. Vi har derfor indgået et samarbejde med Growing Trees Network. Hvis du ønsker at læse mere om hvordan vi er med til at plante et træ, for hver bord vi producere – så læs her
Alle borde som sælges fra vores onlineshop er bestillingsvarer og produceres på vores eget værksted.
Ved bestilling samtykker du til, at vi på vores værksted påbegynder fremstillingen af dit bord. På tidspunktet hvor vores bekræftelsesmail er afsendt til dig, hvorved der er indgået en bindende aftale, og din fortrydelsesret derfor bortfalder.