Er du den heldige indehaver af et af vores klassiske Bønneborde? Så er du garanteret også interesseret i at vide, hvordan du vedligeholder bordet på bedste vis.
Bønnebordet har en lang holdbarhed, hvis man behandler det ordentligt. Alt efter hvilken overflade du vælger til dit bord, kræver det forskellig efterbehandling.
Vi har samlet 5 gode råd til, hvordan du plejer dit Bønnebord, så det får en lang levetid.
1. Giv bordet en omgang genbehandlingsolie
Vi anbefaler, at du giver bordoverfladen en omgang genbehandlingsolie i ny og næ, så det forbliver så godt som nyt. Der findes mange forskellige olier, men vi anbefaler mærket Junckers. Ved træborde sker der en naturlig afvaskning af olien, derfor anbefaler vi, at du behandler bordet efter behov.
2. Pas på overfladen
Træ er et slidstærkt materiale, der kan holde til meget - dog skal man være mere forsigtig, hvis man ønsker, at det holder sig pænt i mange år. Hvis du har et Bønnebord med træoverflade anbefaler vi ikke, at du stiller varme kaffe- eller tekopper direkte på, da de kan lave vandmærker, som kan trække ned i årene. Ligeledes undgå sprittusser på overflader med linoleum.
3. Rengør med vand og sæbe
Alle vores borde kan rengøres med vand og sulfo og til linoleumsoverflader kan du bruge et linoleums-plejeprodukt fra eksempelvis mærket Monel.
Vi håber, at du kan bruge disse råd. Se også vores how to-video med vores designer Karsten Lauritsen her