Esther Elisabeth Pedersen
Esther Elisabeth er uddannet fra Danmarks Designskole og arbejder som keramisk formgiver.
Bag hvert stykke keramik ligger en omhyggelig udvælgelse af materialer og en konstant eksperimenteren med nye teknikker.
Esther Elisabeths hvide porcelæn er kendetegnet af en leg med kontraster både i form og farve. Hun veksler mellem forskellige udtryk: de blanke overflader mod de ru, hvidt mod det kulørte, materialeforskelle på inder- og yderside og et møde mellem bløde og kantede former.
Man er dog aldrig i tvivl om, at hver enkelt genstand passer på sin måde ind i Esther Elisabeths univers. Selvom der arbejdes med kontraster, er meningen netop, at alt skal kunne blandes.
Legen med de forskellige udtryk begrænser sig ikke til det enkelte stykke keramik. også i sit eget hjem holder Esther Elisabeth af at blande forskellige keramiske elementer.